Skip to content
Arbejdslivsseminar 2026 8. og 9. september 2026

Sunde arbejdspladser og det bæredygtige arbejdsliv - trivsel og tilknytning til arbejdsmarkedet

Hvordan understøtter vi sunde og attraktive arbejdspladser til et arbejdsliv med god trivsel, høj grad af diversitet, fleksibilitet og fællesskab.

På Arbejdslivsseminar 2026 bliver du introduceret til nye modeller for forebyggelse og håndtering af muskelskeletbesvær MSB, samt bæredygtigt arbejdsliv, selvbestemmelsesteori, livsglæde og meget mere. Få indblik i forskning, praktiske værktøjer og cases. Seminaret veksler mellem oplæg og workshops og så møder du en masse andre arbejdslivs-entusiaster, som du kan netværke med!

Pris
Pris medlemmer: 4.900 kroner
Pris ikke-medlemmer: 5.500 kroner

Sted
Huset Middelfart, Hindsgavl Alle 2, 5500 Middelfart

Mere information
Helle Nørregård Potter: helle@fysiarbejdsliv.dk

Tilmeldingsfrist
Vi holder tilmeldingen åben indtil d. 8 august 2026.


Hent beskrivelse her

Program tirsdag d. 8. september

09.00 - 09.20 Kaffe
09.20 - 09.45 Velkomst
09.45 - 10.45 Ny forståelsesmodel for effektiv forebyggelse og håndtering af muskel- og skeletbesvær (MSB) på arbejdspladsen

Hver tredje medarbejder i Danmark har smerter i kroppen. Traditionel forebyggelse handler om, hvordan vi sidder på kontorstolen, løfter korrekt i det fysiske arbejde, eller bruger tekniske hjælpemiddel til løftearbejdet - eller uddeler træningselastik. Hvis dette i sig selv var effektivt, hvorfor ser vi så, at smerter i kroppen er lige så udbredt som for 20 år siden? Her præsenteres en ny forståelsesmodel for effektiv forebyggelse af muskel- og skeletbesvær. Modellen bygger på den forskningsmæssig viden og centralt i modellen er, at en effektiv forebyggelse og håndtering af MSB kræver prioritering på alle niveauer på arbejdspladsen, fra topledelse til arbejdsgruppe og den enkelte medarbejder.

Lars L. Andersen, Professor i Sundt Arbejdsliv, NFA.
10.45 - 11.00 Pause
11.00 - 11.45 “Hvordan støtter vi personer sygemeldt med lænderygsmerter i at vende tilbage til arbejde – uden at miste blikket for hverdagslivet?”

I dette oplæg præsenteres viden om, hvordan biopsykosocial rehabilitering – kombineret med arbejdspladsinterventioner – kan understøtte funktionsevne og tilbagevenden til arbejde hos personer sygemeldt med lænderygsmerter. Oplægget tager afsæt i den aktuelle evidens for biopsykosocial rehabilitering. Der inddrages desuden perspektiver fra borgere, fagprofessionelle og arbejdspladser om, hvad der opleves som afgørende i rehabiliteringsforløbet.

Marc Sampedro Pilegaard, Seniorforsker, ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d, DEFACTUM Social, Sundhed og Arbejdsmarked
11.45 - 12.00 Læring og refleksion over formiddagens oplæg og drøftelse
12.00 - 12.45 Frokost
12.45 - 13.45 Få din viden ud at leve med virkningsfuld formidling og facilitering

Din viden gør en forskel, når den bliver hørt, forstået og mærket af deltagerne. Ved at gennemgå fire former for læringspræferencer udvikler vi en oversigt over gode formidlings- og faciliteringsgreb, der virkelig rammer målgruppen og gør en forskel for dine deltagere. Sofie faciliterer visuelt og på gulvet – ingen powerpoints! Du får en digital opsamling tilsendt efterfølgende.

Sofie Vinther, Underviser, facilitator og rådgiver i Det meningsfulde arbejdsliv
13.45 - 14.15 Pause med kaffe og kage
14.15 - 15.15 Vælg mellem 2 workshops

Workshop 1: Intelligent træning, hvad er det, og hvad kan det bidrage til?
For at kunne bevare den gode arbejdsevne og ikke være træt efter arbejde, kræver det balance mellem kapacitet og krav. Intelligent Motion er et evidensbaseret træningskoncept, der individuelt designer et træningsprogram baseret på ens arbejdsprofil, smerter og generelt helbred – en slags personlig træner i lommen. Intelligent Motion er efterprøvet i mange forskellige brancher og med involvering af mere end 4000 medarbejdere. Der er dokumenteret effekt på smerter, kondition, styrke, produktivitet, arbejdsevne og at det er værd at investere i.
v. Tina Dalager, lektor ved Det Sundhedsfaglige Fakultet, SDU

Workshop 2: Det nye beskæftigelsesområde – hvad betyder det for den erhvervsrettede rehabilitering?
I 2026 ændrer en ny reform rammerne for landets sygemeldte markant. Men hvad betyder de politiske ambitioner om øget kommunal frihed for den arbejdsrettede rehabilitering? Oplægget giver et bud på, hvordan din sundhedsfaglige rolle påvirkes af de nye vilkår, og hvorfor din rolle i den erhvervsrettede rehabilitering måske bliver mere afgørende end nogensinde før.
v. Morten Alberg, fysioterapeut, selvstændig underviser og konsulent
15.15 - 15.20 Tilbage i plenum
15.20 - 15.30 Læring og refleksion over eftermiddagens workshops
15.30 - 16.30 Vision for fagene og specialet i fremtiden, erfaringsudveksling og networking med snacks og bobler
19.00 Middag

Program onsdag d. 9. september

09.00 - 09.30 Godmorgen, dagens program og refleksioner over dagen i går
09.30 - 10.30 Findes det bæredygtige arbejdsliv?

Vi har længe vidst, hvordan man indretter arbejdet, så mennesker trives, og lige så længe har vi valgt at ignorere denne viden. Selvom der nok aldrig har været mere fokus på at forbedre arbejdsmiljøet, stiger rapporteringen af både arbejdsrelateret stress og smerter stadig. Hvis arbejdslivet skal blive bæredygtigt, er det nødvendigt at undersøge paradokset mellem menneskets behov for selvbestemmelse og organisationens stigende behov for kontrol. Indretningen af bæredygtige arbejdspladser kræver et opgør med en række antagelser inden for både ledelsestænkning og arbejdsmiljøarbejde. Men der er heldigvis også konkrete løsninger.

Ly Lykke Møller, PhD, arbejder på RUC og NFA, hvor hun blandt andet forsker i virksomheders systematiske arbejdsmiljøarbejde
10.30 - 10.45 Pause
10.45 - 11.45 Fremtidens arbejdsmiljø set gennem prismens refleksion af forståelser af arbejdsliv, det bæredygtige arbejdsliv og den bæredygtige arbejdsplads

Det bæredygtige arbejdsliv er mere end blot at sikre at vi ikke bliver syge af at arbejde, hvilket er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt. Det bæredygtige arbejdsliv opnås ved at have fokus på os som arbejdstagere, den organisation vi arbejder i, den branche vi tilhører og det samfund vi er en del af. Interaktionerne fra disse er basis for modellen til at arbejde med det bæredygtige arbejdsliv.

Hanne Christensen, Aron - center for bæredygtigt arbejdsliv
11.45 - 12.10 Walk and talk. Refleksion i det fri
12.10 - 12.30 Fem gode spørgsmål til Hanne og Ly
12.30 - 13.15 Frokost
13.15 - 14.30 Styrk sundheden med sundhedsmiljø

– et bæredygtigt arbejdsliv med fokus på fysisk, mental og social sundhed på arbejdspladserne. Hvad er sundhedsmiljø? Hvordan arbejder vi med det og hvorfor kigger vi på sundhedsmiljø for et bæredygtigt arbejdsliv? Sundhedsmiljø favner mental, social og fysisk sundhed og det optimistiske mål er at ansatte er mere sunde ved fyraften end ved arbejdsdagens start. BFA præsenterer viden og værktøjer til at komme i gang og du får inspiration med hjem.

Susanne Nilherd Halle, projektleder, BFA Velfærd og offentlig administration.
14.30 - 14.45 Opsamling, evaluering og TAK for i år

Andre relevante arrangementer

Back To Top