Kontakt
Har du brug for at komme i kontakt med os, så er du velkommen til at kontakte et af vores bestyrelsesmedlemmer.
Jeg er uddannet ergoterapeut i 1987og siden har jeg haft særlig interesse for ergoterapi og arbejdsmiljø. Den har jeg omsat som arbejdsmiljøkonsulent, underviser og projektleder.
Som arbejdsmiljøkonsulent har jeg arbejdet i offentlige og private virksomheder og en årrække indenfor social- og sundhedsområdet med fokus på forflytning. Siden underviste jeg ved social-og sundhedsuddannelsen og ergoterapeutuddannelsen bl.a. indenfor ergonomi, arbejdsmiljø m.v.
Nu arbejder jeg med at omsætte teoretisk viden til praktiske redskaber, som kan bistå arbejdsmiljøgrupper med at fremme godt arbejdsmiljø lokalt. Med min arbejdsmiljø-bagage håber jeg at bidrage til at udvikle et stærkt fagligt selskab.
Jeg er uddannet ergoterapeut i 2012. Har bred erfaring fra beskæftigelsesområdet, først i en stilling som ergoterapeut på et Revacenter, senere som ergoterapeut i et jobcenter og til sidst som ergoterapeutisk konsulent for en privat leverandør på beskæftigelsesområdet. Alle ovennævnte steder vurderede jeg arbejdsevnen hos mennesker der var udfordret ud over ledighed. Herunder har jeg udarbejdet funktionsevnebeskrivelser, lavet arbejdsplads-og praktikvurderinger samt arbejdet med fastholdende tiltag på sygedagpengeområdet. I 2020 blev jeg kandidat i ergoterapi fra Syddansk Universitet og skrev mit speciale indenfor det erhvervsrettede felt med fokus på ergoterapeutens rolle på beskæftigelsesområdet.
I dag arbejder jeg som underviser på Social og sundhedsskolen i Odense på 4. År. Her underviser jeg bl.a. i ergonomi og arbejdsmiljø.
Min rolle i vores faglige selskab er som næstformand og som faglig repræsentant for beskæftigelsesområdet med afsæt i erhvervsrettet rehabilitering.
Jeg arbejder som arbejdsmiljøkonsulent på 2. år i rådgivningsvirksomhed tilknyttet Kirkeministeriet, hvor jeg ud over at afholde ergonomikurser fx også faciliterer APV´er og forestår arbejdsmiljøgennemgange.
Det systematiske arbejdsmiljøarbejde, sammenhængen mellem psykisk og fysisk arbejdsmiljø og forebyggelse af nedslidning og ulykker har min interesse. Jeg har tidligere været tilsynsførende i Arbejdstilsynet, arbejdet på døgnområdet, som sagsbehandler og som arbejdsmiljøkonsulent i en kommune.
Mit fokus i Selskabet for ergoterapeuter i Arbejdsliv er styrkelse af netværk og faglighed, da ergoterapeuter indenfor arbejdsmiljø som regel begår sig i tværfaglige sammenhænge, hvorfor en stærk faglig profil er vigtig.
Jeg er uddannet i Næstved i 1992 – og via praktik i arbejdsmiljø blev det så mit ”kald”. Jeg har arbejdet i BST-systemet, mange år i Arbejdstilsynet og nu er jeg i det kommunale regi som arbejdsmiljøkonsulent i ”Sundhed og Omsorg” i Sorø.
Min ergo-faglighed har ligget i ”dvale”; Vi var ”terapeuter” bredt forstået i Arbejdstilsynet! Men nu er fagligheden ”vågnet op” igen: Når jeg indgår i tværfaglige opgaver og projekter med andre sundhedsfolk, så ser jeg hvor og hvordan vores faglige tankegang og tilgang til opgaverne gør en forskel. Vi kan noget med:
- Analyse og nysgerrige ”ergo-tanker”
- Arbejde for tværfaglige perspektiver
- Vi skal øve os i at blive bedre til at tage en del af æren for gode arbejdsmiljø-processer og -løsninger!
Jeg er uddannet ergoterapeut i 2002 og cand.scient.san i 2025. Jeg har 18 års erfaring i Aarhus Kommune, de første 8 år som ergoterapeut og ergonomiunderviser på plejehjem og siden 2015 som projektleder og idriftsætter af Ergonomikoncept og Undervisningscenter for Velfærdsteknologi, samt andre forflytningsrelaterede projekter, bl.a. ergonomi undervisningsprogrammer og e-læring. Derudover uddanner jeg ergonomiundervisere. En del af mit arbejde er også at søge midler til idéudvikling og nye projekter, samt udvikle at kurser i forbindelse med velfærdsteknologi, hjælpemidler og forflytningsergonomi.
I bestyrelsen kommer jeg især til at have fokus på arbejdsmiljø og forflytninger.





